|
|
|
|
I denne kategori hører mange af de mest spændene og sjove frugttræer hjemme. Mange af dem er i en flydende overgang mellem frugttræ og prydtræ, idet de ofte vælges på grund af pryd snarere end lysten til at høste frugten. Der er en flydende grænse, hvorfor flere af disse også optræder under kategorien 'andre' på siden prydtræer: CYDONIA OBLONGA: Kvædetræ, med æblelignende vækst og blomster, men større og smukkere. Frugterne grøngule og behårede, modner først efter første frost. Bruges bl.a. til kvædemarmelade/gelé. Kan ikke spises direkte af træet, men kræver den rette forarbejdning. Er ikke særlig kendt som træ, men frugten er gammel og kendt, og træet udgør i sig selv en pryd. Der findes flere sorter, af både æble- og pærekvæde, bl.a. 'E-Komek' og 'Levskowak' Trives bedst på en let åben, solrig plads på næringsrig jord. JUGLANS REGIA 'BROADWIEW': Storfrugtet valnød er kendt og elsket som en lækkerbisken, men også som et træ, man må vente længe på frugterne af. Ved frøformeret valnød, skal man forvente at træet skal nå en alder af ca. 20 år, før frugterne kommer. Denne sort er podet, dels for være sikker på udseende og smag, dels for at omgå træets alder. Dvs. podningen er en gren fra et 'modent' træ, så frugtsætning kan forventes i en tidlig alder. Kraftigtvoksende træ med rund krone. Langsomt udviklet, glatte grønne blade. Blomster er ikke iøjnefaldende, men frugterne er gulgrønne, og spisen af kernerne særdeles delikat. Placeres på en åben og lun vokseplads, med almindelig havejord, i sol eller halvskygge. JUGLANS REGIA 'LACINIATA': Fligetbladet valnød. Kraftigtvoksende træ med rund krone, og utroligt elegante og dekorative blade. Skønne høstfarver og smuk frugtsætning. Placeres på en åben og lun vokseplads, med almindelig havejord, i sol eller halvskygge. JUGLANS REGIA 'PURPUREA': Rødbladet valnød. Kraftigtvoksende træ med rund krone, og utroligt elegante og dekorative blade. Skønne høstfarver og smuk frugtsætning. Placeres på en åben og lun vokseplads, med almindelig havejord, i sol eller halvskygge. |
|
Send e-mail til
Steen@greenConsult.dk med spørgsmål
eller kommentarer om dette Websted.
|