|
|
|
|
Følgende problemer kan ofte forebygges med omtanke eller ved indgreb af forskellig art: Bladlus: Udendørs: Insektsæbe ødelægger vinteræggenes overflade, men det kræver at sæben kommer i kontakt med æggene. Denne forebyggende behandling skal udføres inden løvspring. Insektsæbe er også effektiv overfor de levende lus, som nemmere kan rammes. Planten kan sprøjtes med insektsæbe og spules af med sprøjte med 45-50 grader varmt vand ved de første tegn på angreb. Indendørs: Planten tages ud og behandles som ovenfor, og planten bør sættes 'i karantæne' for sig selv efter behandling, indtil man er sikker på at den er helt fri for lus. I Drivhuset/vinterhaven: Der udsættes snyltehveps og galmyg mod lus, som kan holde de indledende angreb på afstand, når der sættes ud de rette steder og på rette måde. Edderkopper: Er ikke som sådan et skadedyr, faktisk er det et nyttedyr, der æder nogle af de skadedyr vi ikke vil have i huset. Men for lidt og for meget fordærver alt. Edderkopper forebygges med en elektrisk anordning, som placeres i stikkontakten i rummet, og ved hjælp af ultralyd skræmmes de ottebenede fra at slå sig ned lige i det rum. 1 apparat dækker ca. 25 kvm. åbent rum, men ikke gennem aflukke, skabe eller loft. Mindre kæledyr fra kaniner til mus kan også påvirkes af lyden og apparatet bør så ikke anvendes i huset. Frostskader: Frostsvidning undgås ved at dække omkring frostfølsomme planter især i hård frost uden sne. Vindsus omkring stedsegrønne bladplanter undgås bedst ved at placere disse mindre udsat og, hvis i krukke, i læ, og så beskyttet som muligt. Roser plantes dybt, så podestedet er dækket af et godt lag jord på op til 10 cm. Hvis opstammet, dækkes podestedet på stammen (lige under kronens udspring) med gran eller lignende, der ikke er af plast eller kan opsuge og indeholde vand. Gåsebiller/gåsebille-larver: Skygge er forebyggende i sig selv. De lægger deres æg på varm, tør, let jord i juni, når gåsebillerne sværmer: Der kan anvendes en tidsindstillet vippevander på græsplænens mest udsatte steder, så plænen er våd på solrige dage mellem kl. 10 og 14 . Det er her der er risiko for store sværme, og de kan ikke lægge æg i kold, våd jord. Er skaden sket og æggene blevet lagt, kan der ikke forbygges, men behandles med biologisk bekæmpelse, når larverne er fremme fra 2.uge i august. Der kan udsættes nematoder til hhv. 100 kvm eller 500 kvm i perioden fra ca. 1/8 -15/9. Det varierer ca. en uge fra år til år pga. vejret, hvornår de kommer frem. Nematoderne udsendes først når larverne er modne til behandling. Markmus: Kan holdes borte med elektrisk skræmme-anordning, som sættes i jorden som et stort spyd med batterier i. Kun toppen af apparatet er synligt, og virker ved at udsende lavfrekvente lydbølger. Virker også mod muldvarp i et areal på ca. 500 kvm. Meldug: Der findes plantesorter, der er fremavlet og særligt udvalgt pga. deres resistens mod meldug. Svampesygdomme angriber ofte samme plante igen og igen. Dels fordi man ikke fjerner de døde/angrebne plantedele, og fordi smittekilden måske ikke selv er synligt angrebet. Fjern derfor altid det angrebne og også evt. nedfaldet løv fra den angrebne plante. Hold øje med andre planter i haven eller ude omkring i området, med samme symptomer. Mellus (Hvide fluer): Udendørs: Insektsæbe ødelægger æggenes overflade, men det kræver at sæben kommer i direkte kontakt med æggene. Denne forebyggende behandling skal udføres flere gange, allerede fra før løvspring. Insektsæbe er også effektiv overfor de levende lus, som nemmere kan rammes. Planten kan sprøjtes med insektsæbe og spules af med sprøjte med 45-50 grader varmt vand ved de første tegn på angreb. Indendørs: Planten tages ud (ikke lavere temp. end 10 grader c.) og behandles som ovenfor, og planten bør sættes 'i karantæne' for sig selv efter behandling, indtil man er sikker på at den er helt fri for lusene. De er ret smitsomme. I Drivhuset/vinterhaven: Der udsættes mellus-snyltehveps, som kan holde de indledende angreb på afstand, når der sættes ud de rette steder og på rette måde, så de hvide fluer ikke får fat fra starten. Minér-fluer/larver: Man kan holde angreb nede, ved at holde øje med planter, hvor man har erfaring for at de kommer. Ved at plukke de angrebne blade af og fjerne bladnedfaldet i efterår og vinterperioden, kan man undgå at de har det for nemt. Muldvarp: Kan holdes borte med elektrisk skræmme-anordning, som sættes i jorden som et stort spyd med batterier i. Kun toppen af apparatet er synligt, og virker ved at udsende lavfrekvente lydbølger. Virker også mod markmus i et areal på ca. 500 kvm. Mus (husmus): Elektronisk afskrækker kan sættes til stikkontakten i rummet, og vil via el-nettet i huset sende højfrekvent ultralyd ud i rummet. Forhindrer mus i at slå sig ned i huset. Kan flyttes med jævne mellemrum(2-3 måneder), så effekten opleves mere eller mindre intenst i rummene. Fås til at dække 50 kvm. bolig eller til 200 kvm bolig. Virker også afskrækkende på rotter. Myg: Elektronisk afskrækker kan fås både til at tage med (mobil) eller sættes til stikkontakten i rummet, og vil afskrække de befrugtede hunmyg fra at komme tæt på. (Det er kun disse der stikker). Fås til at dække 25 kvm. bolig eller til mobilt brug hvor 2 stk dækker en voksen person. både oppe og nede. Kan monteres (som kuglepen) i barnevogn, på støvler, i lommekanten og i udskæringen på t-shirten. Myrer: Tro ikke at myrerne skader haveplanterne, det gør de ikke, men det er der nok andre skadedyr der gør, og lader myrerne være med til festen! Er der tale om myrer i boligen er der tale om en jungle! Der er meget der slet ikke virker, og andet der skal ramme hvert enkelt dyr, og så kan man godt glemme at få ram på dem alle. Der er dog adskillige gode muligheder. Der kan anvendes masser af biologiske midler, jeg desværre ikke har haft succes med. Mit hus fra midten af 1800-tallet er i vinterperioden slemt angrebet af myrebesøg, så jeg har i hvert fald prøvet de fleste muligheder. Bayers myrelokkedåser er effektive, besværlige at bruge og ikke velegnet til hjem med småbørn. Der ligger simpelthen døde myrer overalt efter få timer. Men den virker. Malathion er giftigt for alle insekter. De dør enten omgående(ramt), eller tager giften med sig ned i boet(kontakt). Her har man en reel chance for at udradere hele boet på få behandlinger. Dette anvendes udendørs. Aldrig indenfor. Nematoder (Kartoffelål): Vælg nematoderesistente læggekartofler. Mange sorter er resistente, fremavlet til at erstatte ældre og mindre resistente sorter. Sædskifte (ikke samme afgrøde hvert år) gør jorden mindre god for de skadelige nematoder. Hav kun kartofler i samme bed max. 2 år i træk, og det andet år, med en nematoderesistent sort. Så skal der andre urter i bedet de efterfølgende 2 år. Man kan glæde sig over at mange af de nyttedyr vi anvender til skadedyrsbekæmpelse, er andre slags nematoder, der er velegnede til at ødelægge de skadedyr, der ødelægger det for os i haven. Der er ikke tale om samme slags nematoder, så frygt ikke at bruge disse i haven. Overvanding: Skab dræn fra starten af enhver plantning. Undgå at plante i krukker uden hul i bunden, og undlad at vande mere end planten kan optage. Undgå at plante steder, hvor der står vand i løbet af året. Rotter: Elektronisk afskrækker kan sættes til stikkontakten i rummet, og vil via el-nettet i huset sende højfrekvent ultralyd ud i rummet. Forhindrer rotter i at slå sig ned i huset. Kan flyttes med jævne mellemrum(2-3 måneder), så effekten opleves mere eller mindre intenst i rummene. Fås til at dække 50 kvm. bolig eller til 200 kvm bolig. Virker også afskrækkende på husmus. Rust: Svampesygdomme angriber ofte samme plante igen og igen. Dels fordi man ikke fjerner de døde/angrebne plantedele, og fordi smittekilden måske ikke selv er synligt angrebet. Fjern derfor altid det angrebne og også evt. nedfaldet løv fra den angrebne plante. Hold øje med andre planter i haven eller ude omkring i området, med samme symptomer. Skjoldlus: Typisk problem på nerier, citrustræer og andre 'transport-planter'. Det er svært at se dem. De er camoufleret så man kan tro der er tale om et sår eller skud. De ligger med, som navnet antyder, et skjold over sig, som gør behandling svært. De er ca. 0,5-0,8 cm lange og lidt smallere. De sidder midt på grene og fingertykke stammer. Pil dem af, hvis du kan. Dup dem evt. med sprit, og skræl dem forsigtigt af med et barbérblad eller lignende. Snegle: Snegle kan man ikke ramme ved personlig mand til snegl engagement. De fleste prøver men må ret hurtigt give op. De formerer sig hurtigere end vi mennesker er i stand til at følge med. Derfor: Brug et bredt virkende ugiftigt middel. Biologisk: Nematoder: Læg skiveskåret frugt eller agurk med nematoderne på, på et bræt under en skyggefuld busk med bunddække omkring. Se om aftenen og morgenen dagen efter, om der er snegle på eller omkring frugten. De angrebne snegle fjerner sig, og dør. Spises de af andre snegle, får de også nematoder, så det starter en rigtig god vibration mod sneglene i haven. Dette er den dyreste og sværeste måde. Ferramol: Ugiftigt sneglemiddel, der virker ved at lokke sneglene med hovedbestanddelen hvedemel, og slår den ihjel med jern, som også er en del af produktet. Ferramol bør lægges ud ca. hver 4-6. uge for at effekten er konstant. Hvis man ved, hvorfra de kommer ind i haven, kan man koncentrere sin indsats hertil. Men vær forsigtig der er nemlig mange flere end man kan se med det blotte øje. Salt, kalk og gødningsperler er ikke velegnet som sneglemiddel, idet det ødelægger mere, end det gavner at fjerne sneglen. Sod-skimmel svamp (Branddug): Kommer oftest i kølvandet på en luse-plage, så hold øje med nyvæksten og bagsiden af løvet, hvor der først ses tegn på luseæg og afstødte huder fra udklækkede lus. Vask af med en mild opløsning af insektsæbe eller brun sæbe. Spindemider: Spindemider ses oftest i planter som skiftevis har det fugtigt og tørt. Især efter en periode med megen tørke og varme, kommer de frem i stort antal. Undgå så vidt muligt de voldsomme udsving i temperatur og vanding i drivhuset, ved at benytte automatiske vinduesåbnere og kapillær-kasser eller vandingsanlæg. Biologisk bekæmpelse som rovmider, som regelmæssigt sættes ud i drivhuset/vinterhaven kan holde de indledende angreb nede, hvis der sættes ud de rette steder og på rette måde. Rovmiderne ligner små røde 'edderkopper', der vandrer hen af løvet og spindet på planten. Tag ikke fejl: de røde er de gode, de grønne er bæsterne, der bekæmpes. Rovmiderne kan flyttes til andre planter ved at klippe et blad med de røde dyr af den bekæmpede plante og flytte det hen på den ubehandlede. Stråleplet: Svampesygdomme angriber ofte samme plante igen og igen. Derfor bør der forebygges: Man fjerner de døde/angrebne plantedele, og fordi smittekilden måske ikke selv er synligt angrebet. Fjern derfor altid det angrebne og også evt. nedfaldet løv fra den angrebne plante. Hold øje med andre planter i haven eller ude omkring i området, med samme symptomer. Svamp: Fjern altid det angrebne og også evt. nedfaldet løv fra den angrebne plante. Hold øje med andre planter i haven eller ude omkring i området, med samme symptomer. Sprøjt med svampemiddel, alt efter hvilken plante der er angrebet. Vær opmærksom på at der kan købes mere eller mindre resistente planter. Gå efter de resistente, hvis du har erfaring for at der er svampeangreb i haven. Svidning: Frostsvidning undgås ved at dække omkring frostfølsomme planter især i hård frost uden sne. Vindsus omkring stedsegrønne bladplanter undgås bedst ved at placere disse mindre udsat og, hvis i krukke, i læ så beskyttet som muligt. Roser plantes dybt, så podestedet er dækket af et godt lag jord på op til 10 cm. Hvis opstammet, dækkes podestedet på stammen (lige under kronens udspring) med gran eller lignende, der ikke er af plast eller kan opsuge og indeholde vand. Solsvidning undgås ved at placere planterne efter deres behov. Således kan en afsveden plante flyttes alt efter årstiden, og placeres mindre solrigt. Vanding og gødskning i direkte sol er ikke godt. Vanddråber virker som brændglas på løvet, så der bliver svedne huller. Gødning er salte. Undgå at der opstår saltsvidning på løv og grene, ved at gøde nede ved jorden og ryste kronen på planterne bagefter, så der ikke ligger noget på planten. Sørgemyg: Larven af den lille myg er glasklar, og meget lille. Opstår oftest ved for megen fugt. Sørg for at dræning og afløb virker optimalt, så der ikke er for fugtigt i jorden for længe ad gangen. Luft ud. Det hjælper på fugtigheden, så den ikke bliver 'stående' så længe ad gangen. Trips: De sværmer ofte, og er svære at gøre noget imod. Læg mærke til om de gnaver i overhuden på blomster og blade. Sørg for gødskning og vanding er i orden, så klarer planterne et angreb uden større mén. Tørke: Tørke forhindres med vand i rette mængder med rette interval. Overdreven gødskning forværrer risikoen for skader. Gødning i rette mængder gør planten mindre tilbøjelig til at tage skade. Vind-tørke forhindres med vinterdækning og om sommeren med vand. Vand bedst ved at give vand om aftenen/natten 1 gang ugentligt i 3 timer pr. sted med en vippevander eller sprinkler. Sjatvanderi virker forværrende i det lange løb. Uld-lus: Udendørs: Planten sprøjtes med insektsæbe og spules af med sprøjte med 45-50 grader varmt vand ved 'fnugdannelse'. Indendørs: Planten bør sættes 'i karantæne' efter behandling, indtil man er sikker på at den er helt fri for lus. I Drivhuset/vinterhaven: Der udsættes snyltehveps og galmyg mod lus, som kan holde de indledende angreb på afstand, når der sættes ud de rette steder og på rette måde. Viklere: Hannerne kan fanges i en vikler-fælde, som sættes op lige efter at frugtsætningen på træerne er blevet fin og synlig. Der findes specielt egnede fælder alt efter hvilken form for vikler der er tale om. Hunnerne kan stoppes i deres fremfærd af fluepapir omkring stammen på planten så hun sidder fast. Vildt: Der findes masser af lækkerbiskner for vildt i haven. Vildtet afskrækkes somme tider ikke af mennesker og deres lugt, når de er vant til at færdes samme steder som os. Der findes et elektronisk afskrækkende apparat med bevægelsessensor, der udsender en højfrekvent lydsløjfe, når det aktiveres. Det kan forhindre angreb på de foretrukne planter og fejning af basten på unge træer, der ikke kan klare belastningen. Andre dyr end harer, råvildt og lignende kan også påvirkes af effekten. Visnesyge: Svampesygdomme angriber ofte samme plante igen og igen. Dels fordi man ikke fjerner de døde/angrebne plantedele, og fordi smittekilden måske ikke selv er synligt angrebet. Fjern/bortklip derfor altid det angrebne og også evt. nedfaldet løv fra den angrebne plante. Hold øje med andre planter i haven eller ude omkring i området, med samme symptomer. Affaldet komposteres ikke, men brændes! Er der tale om en nyanskaffet plante, så ring til den, der har givet eller solgt dig planten og giv et praj om din mistanke. Det kan forhindre andre angreb. Øresnudebiller(Billet-klippere): Der kan udsættes nematoder som ødelægger øresnudebillerne. De udsættes på steder, hvor angreb er observeret før, og 1 portion rækker til 20 kvm.
Vil du studere de forskellige sygdomme nærmere, henviser vi til den rigt illustrerede side:
|
|
Send e-mail til
Steen@greenConsult.dk med spørgsmål
eller kommentarer om dette Websted.
|
