Nyheder

sansehave.htm havetegning.htm krydderurter.htm lyng.htm

Mange spændende nye ting kunne vi introducere i 2006 og 2007:

ABELIA GRANDIFL. 'EDVARD GOUCHER'

Abelia i en lavere, mere kompakt men stadig lige smuk sort.

Lyslilla duftende blomster fra juni-okt. Delvist stedsegrønt løv. Beskyttes på udsatte steder i vinterperioden.

BUDDLEIA AGATHOSMA:

Sommerfuglebusken har været på alles ønskeseddel i de senere år. dette medfører naturligvis at der er plads til at udvikle nye sorter med andre egenskaber:

I 2007 kom så denne sort, som har savtakkede, dunet løv, og alene for løvets skyld er en spændende plante i haven. Blomsten er lys violet og allerede i april-maj, hvor davidii-typerne typisk blomstrer i juli-sept. Ca. 1 meter høj.

Lun, solrig vokseplads på tør jord.

BUDDLEIA DAVIDII fik 3 nye lillebrødre I 2006, nemlig BUDDLEIA DAV. 'PEACOCK' som er en lav rød-lilla, 'ADONIS BLUE' som er lav og klar mørk blå i blomsten, samt 'WHITE BALL' som vi allerede kunne introducere i 2005, der er helt kompakt og lav, med hvide blomster.

Lun, solrig vokseplads på tør jord.

BUDDLEIA LINDLEYANA:

Lindleys sommerfuglebusk er også ny i 2007. Den er speciel på den måde at den kun bliver ca. 50 cm høj og bred, mens blomsterne er rødviolette og mere trompetformede, og større i hver enkelt blomst end buddleia davidii.

Lun, solrig vokseplads på tør jord.

CLETRA ALNIFOLIA 'RUBY SPICE'

konvalbusken med nye farver. Almindeligvis kendt som hvid, eller sorten 'rosea' med rosa blomster, men nu i mørkere rødlig, og senere rig blomstring i august-sept. Bliver godt 1 meter.

Vokseplads i humusrig jord, gerne surbund, og sol-halvskygge

CORYLLUS AVELLANA 'RED MAJESTIC':

Troldhassel er et musthave i de fleste haver, hvor man er blot lidt interesseret i binderi og dekoration. Her er den nye version, med rødligt løv. Meget dekorativ, og knapt så dyster som sin traditionelle artsfælle 'Contorta' med det mørkegrønne løv.

2-3 meter høj. Robust i al almindelig havejord, på alle voksepladser undt. dyb skygge.

SAMBUCUS NIGRA 'BLACK LACE':

Meget mere fliget løv, og utrolig smuk og dekorativ i blomsten. Sort-rødt løv med rosa -lilla blomster i juni. Smuk og dekorativ hele sæsonen igennem, spiselig og lækker i oktober, som almindelige hyld 'Korsør' og den sorte hyld, 'Black Beauty', som ikke er fliget.

2-3 meter høj. Robust i al almindelig havejord, på alle voksepladser undt. dyb skygge.

RUBUS 'NAVAHO'

Opretvoksende tornfri brombær, er en nyhed som de fleste kan glæde sig over. Faste bær med syrlig aroma og lækker farve. Moden i august-september. Behøver ikke bindes op, og er derfor let at styre i en lille have eller hvor man ikke ønsker en decideret frugt-have.

1,2-1,5 meter høj. Robust i al almindelig havejord, på alle voksepladser undt. dyb skygge.

 

sansehave.htm havetegning.htm krydderurter.htm lyng.htm

Op ]

Send e-mail til Steen@greenConsult.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.
Copyright © 2007 GreenConsult.dk