|
|
|
|
Gør dig klart hvilken slags plæne du ønsker dig! Vælg udfra de ønskede egenskaber på de forskellige græsblandinger: Let at passe, hårdfør og vinterrobust græsplæne Ekstra Green/ Solbakke Ekstra hårdfør, tørketålende græs til plæne, eller til blomstermark Solbakke Græs til at passe sig selv, og slås ikke altid med jævne mellemrum Solbakke Græsplæne i skyggen, under træer eller mellem bygninger Skygge Hurtigt etableret og frodig græsplæne Villa Classic/Rullegræs Lav og tæt Ekstra Green/ Golf Green/Rullegræs Hurtigvoksende, slidstærk græsplæne Villa Classic Golfbane-look, lækker, tæt græsplæne med høj pleje Golf Green/Rullegræs Færdig græsplæne, med øjeblikkelig fornøjelse til følge. Rullegræs Mål jorden op. Det er vigtigt at vide, hvor mange kvm. areal, der skal dækkes af græsset. Undersøg: Hvordan er jorden. Grav dybt ned, mindst tre steder på plænen, og undersøg jorden. Udvælg gerne de mest markant forskellige områder, der er på arealet, og grav ned, så du kan tage underlaget i øjesyn, og evt. sende det til nærmere undersøgelse. Undersøg om du kan stikke ned i jorden med en metal-pind, eller lignende. Ofte skyldes uensartethed på plænen, at der ikke er lavet et ordentligt forarbejde før plænen blev sået, så det er godt at vide, hvis dele af plænen ligger ovenpå noget, man ikke kan/vil til at ændre på. Fastslå om der er tale om sandjord, muldjord, lerjord eller gruset jord. Konstater om der nogen gange står blank vand på plænen, og om der nogensinde er blevet grubet i over 50 cm's dybde. ER DER IKKE TALE OM LERJORD OG ER DER STÅENDE BLANK VAND, KAN DER VÆRE LER LÆNGERE NEDE, ELLER AL I JORDEN, SOM ALDRIG ER BLEVET BRUDT. Vi ser ofte plæner anlagt nærmest direkte ovenpå gamle fliser, tanke, gammel grusvej, murbrokker fra en nedrevet bygning eller lignende. Det er blevet dækket med jord og sået over med græsfrø, og så skulle det være gemt og glemt for altid. Det ses alligevel, idet vækstlaget på en plæne skal være mindst 15-20 cm dybt overalt, når plænen såes. Er det ikke det, vil græsset på områderne med mindre vækstlag, blive blegere, tyndere og, ved tørke og stærk sol, brun og vissen, både sommer og vinter, mens resten af plænen lettere bevarer sin mere frodige luv. Man skal altså vide hvad man er oppe imod, inden man går i gang med jordarbejdet. Mål pH værdien i vækstlaget. Inddrages der ny eller ekstra muldjord til vækstlaget på græsplænen, skal dette især testes, idet ensartet vækst kun forekommer i ensartet vækstlag. Lad være at tro, at din jord nødvendigvis er ringe. Tag en jordprøve (mindst 1 liter jord, hvert sted) og få den analyseret. Gør det samme med den jord, du evt. overvejer at lægge på til nyt vækstlag. Måske er det godt, måske er det ringere end det, du allerede har. Det er vigtigt at vide, for at du kan vide, hvad der skal gives efterfølgende, så din plæne bliver flot, i det lange løb. Pas på 'gratis jord'. Mange steder kan man hente læssevis af fin kompost, barkmuld, champignonmuld eller bare 'muldjord', uden at det koster noget. Men du skal vide hvad det er, inden du bruger ressourcer på at hente og sprede det ud på et areal. Vi oplever mange, som fortryder bitterligt, når de opdager at det, de fik, ikke svarede til det, de ønskede og havde behov for. Undersøg derfor først selv indholdet med en jordprøve, eller anvend en mindre portion i en del af et bed, for at undersøge om det er godt eller skidt for det, du ellers har erfaring med at dyrke, og om det indeholder frø eller rødder af uforudsete, uønskede vækster. Evt. ny muld påføres i et så jævnt lag, som muligt, og hele området gennemarbejdes/harves, så området er jævnt og jorden løs. Det skal være let at være orm, for det er ormene, der holder jorden i form. Området rettes af. Vær især opmærksom på områder, som hælder ind mod huset eller er højere i nivaeuet, end terrasse-arealer, idet det ofte får utilsigtede ærgrelser frem, når de større regnskyl går over landet i efterårs-og vintermånederne. Hældningen fra huset skal være på min. 2% de inderste 2 meter, og det samme gælder hældningen fra terrasse-arealer. Oftest forlænger det den eksisterende hældning fra terrassearealet, men er terrassen sunket, eller ikke anlagt helt korrekt, bør man i hvert fald sikre sig, at man ikke gør ondt værre. Det kan, på større arealer, gøres med en lille havetraktor, med en gammel træpalle spændt efter, eller med håndkraft. (bagsiden af en bred rive, er velegnet) Riv området grundigt af. Det er vigtigt at der ikke er en masse mellemstore og mindre sten, smårødder og jordklumper, som forhindrer græsplænen i at blive jævn og komme godt i gang overalt. På større områder kan man anvende en sten-nedlægnings-fræser, ofte kan en sådan lejes for en dag, og ofte følger der en gitter-tromle med på maskinen. I så fald, springes over den næste tromling. Brug ikke en 'alt i et'-maskine, som både fræser, lægger stenene ned under vækstlaget, tromler og sår på en gang, hvis den ikke køres af en professionel person. Man skal have erfaring med dette, for at resultatet bliver værd at se på. Man kan anvende maskinen som fræser og tromle i et, men afretningen af detaljerne, såningen og slut-tromlingen, anbefales man at gøre med en mekanisk såmaskine og gittertromle. Arealet tromles. Det vurderes om området er 'fladt', eller der skal rettes lidt til. Dette fortsætter, til man er tilfreds med jordarealets niveau og hældning. Der såes græsfrø af den ønskede type, i den nødvendige mængde. Ofte giver det det bedste resultat, hvis man sår med en mekanisk såmaskine, både på kryds og tværs, og ekstra på de udsatte (højeste) steder, man ved at vejret og slitagen vil slide mest på . Arealet tromles igen, med gittertromle. Rigtig god fornøjelse. |
|
Send e-mail til
Steen@greenConsult.dk med spørgsmål
eller kommentarer om dette Websted.
|
