Nyheder

sansehave.htm havetegning.htm krydderurter.htm lyng.htm

Der findes et væld af lækre klatreplanter og slyngplanter. Hvert år kommer flere til, som forædlingen og nye fund af planter gør muligt for os at introducere her.

En del af forædlingsarbejdet er direkte rette imod at hindre spredning og dæmme op for sygdomsudbrud af forskellig art. En af de mest irriterende sygdomme som ofte rammer klematis, er visnesygen, en svampesygdom som får planten til at visne og dø, så kun roden overlever. Den starter så fra neden igen, men rammer desværre ofte igen, hver gang planten er lige klar til at blomstre, og gør det surt for haveejeren, der glædede sig til at nyde de mange knopper og blomster på planten.

Man forsøger naturligvis at gøre disse planter mere resistente overfor de trusler, der gør dem ustabile, eller i værste fald slår dem ud. Klematis er således i 2007 blevet beriget med nogle nye, visnesyge-resistente sorter, ovenikøbet dobbelte og meget smukke i blomsterne:

 

CLEMATIS 'CRYSTAL FOUNTAIN'

er en lækker lilla-blå klematis med et look, der ligger ret tæt op ad den ældre 'Multiblue'. Blomstrer fra juni-september. Trives også i kummer eller dybe krukker. Klippes ned efter endt 1. blomstring til ca. 0,3 meter over jorden. Blomstrer ofte igen, men med enkelte blomster denne gang. Klip ned om foråret til 1 meter over jorden, så blomstrer den hele vejen op.

Kræver en næringsrig muldjord i sol eller halvskygge.

CLEMATIS 'JOSEPHINE'

Også en smuk, dobbelt sort, men minder i farverne om 'dr. ruppel' i dobbelt blomst. Blomstrer fra juni-september. Trives også i kummer eller dybe krukker. Klippes ned efter endt 1. blomstring til ca. 0,3 meter over jorden. Blomstrer ofte igen, men med enkelte blomster denne gang. Klip ned om foråret til min. 1 meter over jorden, så blomstrer den hele vejen op.

Kræver en næringsrig muldjord i sol eller halvskygge.

sansehave.htm havetegning.htm krydderurter.htm lyng.htm

Op ]

Send e-mail til Steen@greenConsult.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.
Copyright © 2007 GreenConsult.dk