|
|
|
|
Den stadige udfordring i udviklingen af gode frugttræer til private haver, er både at finde sorter som er resistente overfor sygdomme, så de kan dyrkes sprøjtefrit, og at forædle sig frem til træer i en størrelse, som kan tilpasses forskellige havetyper. Det kommer der i disse år en masse spændende ud af. I 2006 introducerede vi to nye sorter af søjlefrugttræer, de såkaldte 'Rosenkålstræer' som opretholder en smal og kompakt vækst: MALUS 'KONG SKJOLD': Meget tæt og søjleformet med stort udbytte. Velsmagende grøn-gule æbler, moden i september-oktober. Bliver 3-4 meter høj, med bedst trivsel på en næringsrig og læfyldt plads. MALUS 'FREJA': Meget tæt og søjleformet træ med stort udbytte. Velsmagende, sene rød-gule æbler med duggede frugter, moden i oktober-december. Bliver 3-4 meter høj, med bedst trivsel på en næringsrig og læfyldt plads.
Derudover er der kommet adskillige nye sorter, som lanceres i år som et supplement til de to foregående sorter. PRUNUS 'VICTORIA': Søjlekirsebær med store, faste røde bær. Sød smag. Modner først i Juli. Kan også anvendes i krukker. Bliver 2,5 til 3 meter høj, med bedst trivsel på en lidt tør, men næringsrig og læfyldt plads. PYRUS 'SAPHIRA': Søjlepære med slank vækst og oprette smalle grene. Middelstore grøngule frugter med plettet skræl. Sød og aromatisk smag, saftigt kød. Modner i september, men kan gemmes. Bliver 3-4 meter høj, med bedst trivsel på en næringsrig og læfyldt plads.
I 2007 lanceres en stribe dværgtræer, som er helt nye, specielt udviklet til den lille have, hvor pladsen spiller en afgørende rolle.
MALUS DOM. 'BAUGE': Dværgæbletræ med svag vækst og lille kompakt krone. Frugten gul med rød kind, og sprødt, og aromatisk kød. Modner i sept.-okt. men er også velegnet som gemmeæble, og kan holde sig helt til marts. Bliver 1,5 til 2 meter høj, med bedst trivsel på en næringsrig og læfyldt plads.
MALUS DOM. 'DELGRINA': Kugleæble, med meget kompakt kugleformet krone og svag vækst. Æblerne rødgule med lækker aroma, modner i sept.-okt. Velegnet til altan-haver og krukker. Bliver 1,5 til 2 meter høj, med bedst trivsel på en næringsrig og læfyldt plads.
PRUNUS 'SAGA': Dværgblomme med svagtvoksende, tæt krone. Middelstore-store blå runde blommer, modner fra midt i august. Bliver 1,5 til 2 meter høj, med bedst trivsel på en næringsrig og læfyldt plads.
PRUNUS 'JOJO': Selvbestøvende dværgblomme med svag vækst og åben, let krone. Middelstor, oval frugt, svedskeblomme lignende smag og fast kød. Bliver 1,5 til 2 meter høj, med bedst trivsel på en næringsrig og læfyldt plads.
PRUNUS 'EMBLA': Dværgkirsebær med svag, opret vækst og rund krone. Frugten velsmagende, saftig, syrlig-sød med fast kød. Modner tidligt allerede fra medio Juni. Bliver ca. 1,5 meter høj, med bedst trivsel på en næringsrig og læfyldt plads.
I 2007 lanceres de nye kirsebærtræer på dværgstamme, en stamme der sikrer meget svag tilvækst, men med de kendte og robuste sorter af kirsebær, så smagen er som den skal være. Grundstammen der sikrer den lave vækst, hedder Gisela 5, og er meget mere svag, end hidtil set. Sorterne er: STELLA Dafo:
SUNBURST Dafo:
og den nye 'REGINA': Kraftigt dværgtræ med kompakt, tæt, bredt kegleformet krone. Frugten stor, dybrød med lidt flad-rund form, og kun lille tilbøjelighed til at revne. Bliver 1,5 til 2 meter høj, med bedst trivsel på en tør og læfyldt plads.
PYRUS 'LYRA' Selvbestøvende dværgpære med elegant, rund krone. Grøngule, saftige pærer med lækker, sød smag, modner fra midt i oktober. Bliver 1,5 til 2 meter høj, med bedst trivsel på en næringsrig og læfyldt plads. |
|
Send e-mail til
Steen@greenConsult.dk med spørgsmål
eller kommentarer om dette Websted.
|