|
|
|
|
Skadedyr og sygdomme, der angriber plænen og lægger den pletvist øde i perioder. Nogle er sværere at få bugt med end andre: Muldvarpe/markmus-skræmmer: Disse dyr er ikke lette at se, før det er for sent. Men er de kommet ind i haven, kan de også jages ud igen! Det gøres let og effektivt med en skræmmeanordning, der udsender ultralyd. Denne batteridrevne foranstaltning sparer mange triste timer på banen med skovl og trillebør. -For slet ikke at nævne de underjordiske forhold der gør det svært at holde plænen jævn og pæn at se og køre på med græsklipperen. Virker uden at bruge nogen former for gift, på op til 500 kvm. Man kan lægge hvidløgslugt ud i gangene. Enten ved at dumpe hvidløg ned i alle skud og følge gangene ud af haven, med hvidløg. Så forlader de haven, men dette virker kun hvis man starter systematisk i det ene hjørne, hvor der er mindst aktivitet, og driver dem ud mod den anden ende. Dette skal ske over en periode på et par uger. Både muldvarper og mosegrise kan fanges i fælder, der slår dem ihjel på et øjeblik(Saks). Disse fælder håndteres bedst, ved at man ALDRIG rører dem med fingrene. Allerhelst skal de ligge 1-2 uger i en gammel stak haveaffald eller lignende, så de lugter af gammel jord, og så sættes op i gangen, på vej op i det sidste skud på en gang. Der placeres en sort spand over stedet, derpå en tung sten til at holde spanden på plads, og der tilses hver dag! Man kan også få lagt gas i gangene, for at slå de herboende dyr ihjel. Kontakt selv en professionel bekæmper eller teknisk forvaltning i kommunen, der henviser til en lokal bekæmper. Gåsebillelarver: I disse år en meget hadet og diskuteret plage for især nyetablerede have-ejere. I juni sværmer gåsebillerne. Der er tale om kobberfarvede biller med mørkt hoved på ca. 1-1,5 cm's længde. De kommer i store flokke, mellem kl. 10 og 14, og slår sig især ned på en lun plet på græsplænen. Er hele haven en lun plet, kan den blive helt dækket af disse dyr. De lægger deres æg i den lune jord, og flyver videre. Fra 2.uge i august hærger så larverne under plænen: De er ca. 1,5 - 2 cm lange, med hvid til gullig-hvid krop og mørkebrunt hoved. Der er mærkbart flere larver i jorden, hvor solen skinner på plænen hele dagen, og de har haft fred til at udvikle sig og æde rødderne. Der kan sagtens findes larver i resten af haven, og også der, kan de æde så man ønsker dem langt væk! I forbindelse med gåsebillelarvernes hærgen, ses ofte en koral-rødlig fnug-dannelse i græsset, hvor angrebet er. Larverne æder græssets rødder over, så man i princippet kan rulle græsset af som en måtte. Og det dør plænen naturligvis af. Forbyg ved at anvende en tidsindstillet vippevander på græsplænens mest udsatte steder, så plænen er våd på solrige dage mellem kl. 10 og 14 . Det er her der er risiko for store sværme, og de kan ikke lægge æg i kold, våd jord. Og plant nogen træer. Plant dem i november og i en anseelig størrelse, så de giver en let skygge midt på dagen, så bliver haven straks mindre attraktiv for billerne, den følgende sommer. Er skaden sket og æggene blevet lagt, kan der ikke forbygges, men behandles biologisk, når larverne er fremme fra 2.uge i august. Der kan udsættes nematoder til hhv. 100 kvm eller 500 kvm i perioden fra ca. 1/8 -15/9. Det varierer ca. en uge fra år til år pga. vejret, hvornår de kommer frem. Nematoder udsendes først når larverne er modne til behandling. Generelt sværmer de samme steder i ca. 6 år, inden jorden er tilstrækkelig udpint, til at de behøver finde sig nye steder at lægge æg. Omlægning under vejs i denne periode, hvor der påkøres ny muld og såes ny græs, forlænger deres trivselsperiode, inden de drager videre til nye græsmarker. Men udseendet af plænen kan gøre at man føler sig nødsaget til at gøre det. Er jorden meget let bør man i så fald ofre at tilsætte lerjord. Jorden bliver mere klæg i strukturen, og det bryder gåsebillerne sig ikke om. De kan så ikke lægge deres æg så let som tidligere, i den lettere jord. Heksering: En træls 'ring' af svampe, som vokser år for år, og breder sig. Nogen mener at det virker at vende de angrebne områder i ringen, så hekseringen vokser indad igen. Der findes også et biologisk bekæmpelsesmiddel mod hekseringe. Overvanding: Dette giver sig til kende ved gule, triste græspletter, som ofte ligger i en bestemt del af plænen eller lavere end resten. Disse områder er i perioder dækket af væde, og dette får iltmangel og bakterier til at forårsage en beskadigelse af rodnettet. Samtidig gør det effektiv dosering af gødning umuligt på disse steder. Det der gives blødes på i væden i jorden og synker ned med det samme også når det er depot-produkter. Og både for lidt og for meget fordærver jo alt. Skab dræn fra starten, ved at få grubet det område, der skal plænegræs og større vækster i, så der er klar bane ned til undergrunden. Vandet kan så trænge væk. Topdress evt. oftere, for at Få lagt dræn ud, hvor jorden evt. er fugtig eller præget af ler-bund. Tørke: Tørke i vintermånederne giver sig ofte til udtryk ved brune, visne græs-tuer over hele plænen. Ofte vil planterne skyde igen nedefra, idet roden vil være intakt. Hvis roden er blevet spist af Gåsebillelarver, stankelbenslarver, eller andet utøj, er resultatet det, at rødderne er væk og græsset dør. Planten vil da ikke kunne komme sig, men blot dø. Er den først død, kan den graves op, for at konstatere om roden er intakt eller beskadiget. Der kan eftersåes i pletter for at skjule det triste problem, men næste år bør der forbygges!
|
|
Send e-mail til
Steen@greenConsult.dk med spørgsmål
eller kommentarer om dette Websted.
|