|
|
|
Bekæmpelse af sygdomme i planter: Nogle planter er mere modtagelige overfor sygdom end andre. Især i de år, hvor der er fugtige somre, er der ofte mange forskellige svampesygdomme som har let spil. Generelt er det bedste man kan gøre for at undgå sygdomme i planterne, at vælge vækster som passer til jorden på stedet og huske at gøde med de rette midler i rette mængder. Det er vigtigt at holde øje med planten igennem hele sæsonen, om den er sund og rask, og reagere, hvis ikke. Ved hurtig aktion kan planten reddes, inden den svækkes og bliver endnu mere modtagelig overfor sygdomme. Hvis man opdager skadedyr eller sygdomme i god, kan de oftest behandles med et meget mildt og miljøvenligt middel. Er sygdommen først så langt, at det er tvivlsomt om planten kan reddes, er det i nogen tilfælde både bedre og kønnere at kassere den syge, skifte jorden og starte forfra med en ny plante. Bekæmpelse af skadedyr: Skadedyr kommer i mange skikkelser. Fra 'dræbersnegl' til bladlus og fra 'menneskets bedste ven' til mider. Man må gå rationelt til værks: Skadedyr, som bor på planten, kan ofte bekæmpes med en god kraftig vandstråle, eller man kan bruge insektsæbe, eller plukke de angrebne grene/blade af. Andre gange bor dyrene i jorden og kommer kun frem i de timer, solen ikke er dominerende. Her skal indsatsen målrettes så der behandles på rette måde, tid og sted. Det er naturligvis fint at gå i seng med god samvittighed, og have gjort noget, men...Tag et ansvar for miljøet og anvend velegnede midler i rette mængder. Så virker det også i det lange løb. Uanset hvilke dyr man skal slås med, skal man skal blot være opmærksom på, at der følger andre dyr med. De er ikke nødvendigvis til gene, men giver liv og glæde ved haven. Uden skadedyr bliver føden til disse glædebringende dyr måske markant mindre. Derfor: overvej om skadedyret er til fare for plantens liv, og om det er indsatsen og prisen værd at bekæmpe i alle tilfælde. Husk også at bekæmpe på det rette tidspunkt, så der f.eks. ikke er bier i blomsterne, der også tager skade.
|
|
Send e-mail til
Steen@greenConsult.dk med spørgsmål
eller kommentarer om dette Websted.
|