|
|
|
|
Følgende symptomer kan være tegn på angreb af skadedyr i boligen, drivhuset eller på friland. For at være sikker skal der derfor undersøges om der er grund til bekymring. Se hvad du skal kigge efter, og hvornår. Afgnavet bark, grene og skud: Gnavere og rådyr, hører til dem, der oftest forsyner sig fra haven, uden tanke for konsekvenserne. De små gnavere beskadiger beplantning ved at gnave i barken helt nede ved jorden, og så langt op de kan nå. Her skræller/høvler de barken af med tænderne, til den er væk. Større dyr, som f.eks. harer, 'klipper' topskuddene af småplanter og gnaver i barken længere op af stammenForstyrres de, eller er der mange, kan de ødelægge mange, især yngre træer på denne måde. Derudover laver de gange, der ødelægger belægning og kanter i haven. Musegnav kan være svært at skelne fra andre gnaveres, men som regel afsløres de af efterladenskaber. Alle dyr har sine yndlings-ofre, og nogle gange må konsekvensen være, at man ikke kan dyrke disse vækster frit i sin have. Barkbiller: Ses ofte i granskove og sommetider også i fyr. De forårsager at træerne dør, ved at underminere barken med gange, og dermed udtørre træet og gøre træet tørt og skørt. Sporene fra gangene ses tydeligt på træet og den afskallende bark. Det smitter ret hurtigt, og kan tage livet af en mindre skov på få sæsoner. Bladlus: Kendetegnet for bladlus, er at der er ligesom en helt tæt klynge bitte små dyr, på plantens stængler. Hvis man puster lidt til dem, vil man måske se noget aktivitet i klyngen. Er man tidligt ude, vil man kunne se deres lusenes æg bagpå bladene, og hvis der har været lus et stykke tid, deres efterladte 'hvide fnuller' af afstødt hud. Bladlus kan være mange farver, f.eks. gule, sorte eller lime-grønne. De er ca. 1-3 mm i diameter, og kan tiltrække myrer, som anvender/spiser deres afføring, som er 'honningdug' / sukkervand. Ofte bliver der et fedtet lag på løvet omkring området, hvor lusene er, af samme grund. I kølvandet på luseangrebet kommer derfor ofte sod-svamp. Det er en skimmel, der gror på honningduggen. Ved svære luse angreb bør honningduggen vaskes af med en klud med f.eks. insektsæbe, da plantens vitale processer ellers kan hæmmes så meget af sod-skimlen, at den bliver truet på livet. Deforme nye blade skyldes ofte at der på skuddene sidder tæt med lus og snupper sukkervandet, som skulle have været til løvet. Er der deforme blade i sommerperioden, så kontrollér skuddet, kvistene og grenen, om der er synlige æg eller lus. Deforme blade: Kan skyldes flere årsager: Svamp får ofte blade til at blive udposede og sno sig underligt, f.eks. på ferskentræer (Ferskenblæresyge) eller på unge skud af rhododendron. Svamp får også blade til at blive duggede (hvid: meldug) eller sortpudrede (sodsvamp) eller plettede (rust,) arrede (skurv). Ofte kan sen eller pludselig hård nattefrost også skade de nye planteskud, så de ikke opfører sig som normalt. Bladlus kan ved hårde angreb skabe mindre, anderledes og asymmetriske blade på det angrebne område. Frostskader: Frostskader ligner ofte tørkeskade eller svampeskader. De nye unge skud bliver misdannede og/eller misfarvede. De bliver ofte mindre end normalt, og udvikler sig enten ikke, eller langsomt. De lader sig overhale af andre skud, længere tilbage på grenene, som er senere sprunget ud, men udvikler sig i normalt tempo. Indtørrede spidser/knopper kan også være på grund af frost, men da sker det samme: Andre skud overhaler og selvom man måske går glip af en blomstring på de tidligste buske/træer, overlever træet, og sætter oftest flere nye skud, som vil blomstre til næste år. Gåsebiller/gåsebille-larver: I disse år en meget hadet og diskuteret plage for især nyetablerede have-ejere. I juni sværmer gåsebillerne. Der er tale om kobberfarvede biller med mørkt hoved på ca. 1-1,5 cm's længde. De kommer i store flokke, mellem kl 10 og 14, og slår sig især ned på en lun plet på græsplænen. Er hele haven en lun plet, kan den blive helt dækket af disse dyr. De lægger deres æg i den lune jord, og flyver videre. Fra 2.uge i august hærger så larverne under plænen: De er ca. 1,5 - 2 cm lange, med hvid til gullig-hvid krop og mørkebrunt hoved. Der er mærkbart flere larver i jorden, hvor solen skinner på plænen hele dagen, og de har haft fred til at udvikle sig og æde rødderne. Der kan sagtens findes larver i resten af haven, og også der, kan de æde så man ønsker dem langt væk! I forbindelse med gåsebillelarvernes hærgen, ses ofte en koral-rødlig fnug-dannelse i græsset, hvor angrebet er. Larverne æder græssets rødder over, så man i princippet kan rulle græsset af som en måtte. Og det dør plænen naturligvis af. Forbyg ved at anvende en tidsindstillet vippevander på græsplænens mest udsatte steder, så plænen er våd på solrige dage mellem kl. 10 og 14 . Det er her der er risiko for store sværme, og de kan ikke lægge æg i kold, våd jord. Og plant nogen træer. Plant dem i november og i en anseelig størrelse, så de giver en let skygge midt på dagen, så bliver haven straks mindre attraktiv for billerne, den følgende sommer. Er skaden sket og æggene blevet lagt, kan der ikke forbygges, men behandles biologisk, når larverne er fremme fra 2.uge i august. Der kan udsættes nematoder til hhv. 100 kvm eller 500 kvm i perioden fra ca. 1/8 -15/9. Det varierer ca. en uge fra år til år pga. vejret, hvornår de kommer frem. Nematoder udsendes først når larverne er modne til behandling. Generelt sværmer de samme steder i ca. 6 år, inden jorden er tilstrækkelig udpint, til at de behøver finde sig nye steder at lægge æg. Omlægning under vejs i denne periode, hvor der påkøres ny muld og såes ny græs, forlænger deres trivselsperiode, inden de drager videre til nye græsmarker. Men udseendet af plænen kan gøre at man føler sig nødsaget til at gøre det. Er jorden meget let bør man i så fald ofre at tilsætte lerjord. Jorden bliver mere klæg i strukturen, og det bryder gåsebillerne sig ikke om. De kan så ikke lægge deres æg så let som tidligere, i den lettere jord. Heksering: En træls 'ring' af svampe, som vokser år for år, og breder sig. Markmus: Gnavere er generelt et problem fordi de er gnavere. De beskadiger beplantning og laver gange, der ødelægger belægning og kanter i haven. Musegnav kan være svært at skelne fra andre gnaveres, men som regel afsløres de af efterladenskaber. Alle dyr har sine yndlings-ofre, og nogle gange må konsekvensen være, at man ikke kan dyrke disse vækster frit i sin have. Meldug: Svampesygdom som ofte rammer i perioder med varmt vejr. Visse planter er mere modtagelige end andre. Det medfører en hvid skimmel-agtig overflade på løvet, som ikke lige lader sig fjerne. Der findes planter, der er fremavlet og særligt udvalgt pga. deres resistens mod meldug. Mellus (Hvide fluer): Bitte små hvide fluer/sværmere som letter i en sky, når man ryster med planten. Ses især ofte på solanum (tomat, kartoffel) og stueplanter i samme familie. Æg og larver kan observeres på bagsiden af de yngre skud. Æg og larver er nærmest transperante udposninger på bagsiden af løvet, mens de voksne fluer er hvide, livlige og stærkt smitsomme. I kølvandet på luseangrebet kommer ofte sod-svamp. Det er en skimmel, der gror på honningduggen som er afføring fra lusene. Ved svære angreb bør det vaskes af med f.eks. insektsæbe, da plantens vitale processer ellers kan hæmmes så meget, at den er truet på livet. Minér-fluer/larver: Ses ofte på kaprifolie og få andre haveplanter. Ægget sættes ind i bladet, og derfra æder det sig vej i lange slyngende gange. Det er tydeligt at se, hvem der er på spil. Man kan holde angreb nede, ved at holde øje med planter, hvor man har erfaring for at de kommer. Ved at plukke de angrebne blade af og slå de synlige larver ihjel, kan man undgå at de har det for nemt. Myg: Egentlig ikke et skadedyr, men træls for os, der elsker haven. Myrer: Ja, et egentlig skadedyr er det måske ikke, før end de kommer ind i huset og forsøger at gøre én vanvittig. Men på planterne er de oftest et symptom på at der er bladlus. De små sorte dyr ligner tre små, sorte perler på række, med ben. De myldrer over alt og stiler direkte efter alt, der indeholder sukker og sukkerstof. Derfor tiltrækkes de også af honningduggen ved luseangreb. Tro ikke at myrerne skader haveplanterne, det gør de ikke, men det er der andre skadedyr der gør, og lader myrerne være med til festen! Nematoder (Kartoffelål): Små levende dyr, som både gør skade og gavn: Skaden ses ofte forårsaget af manglende sædskifte. Jorden er blevet træt og udpint af det, der er plantet deri, og må derfor skiftes, eller man må bytte bed, så der kommer noget andet i den pågældende jord. Ses ofte i kartofler, som ikke er resistente og som i roser, der ikke trives, og har fået plads i jord, hvor der har stået roser før. På den gode side, kan man glæde sig over at mange af de nyttedyr vi anvender til skadedyrsbekæmpelse, er andre slags nematoder, der er velegnede til at ødelægge de skadedyr, der ødelægger det for os i haven. Overvanding: Muggen/sur lugt og gule, tabte blade, er normalt tegn på at planten har det for vådt. Den bør i så fald enten have en anden jord/placering, der kan afhjælpe dette, eller der skal spares på vandingen. I yderste konsekvens vil planten kunne dø, hvis roden står konstant i vand. Den vil ikke kunne udvikle sig og mister derfor evnen til at holde liv i alle bladene, som stille og roligt kobles af og falder. Rhododendron-tæger: Denne lille flue, med sort krop og klare vinger, er let at kende igen, når man studerer bagsiden af sine stedsegrønne surbundsplanter. Den er ca. 0,5 cm lang og har 1 sort plet på hver vinge. Sammen med den, ses ofte små sorte pletter på bagsiden av løvet. Rhododendron-tægen ødelægger løvet, så der er blege, gule spidser, og gule pletter på bladene. Det er meget smitsomt, så er der angreb på én rhododendron, er der sandsynligvis også lidt på de omkringstående. Ses fra ca. 1. juni til nattefrosten starter. Rust: En rigtig træls svampesygdom, som udvikler sig til små svampe-klaser på især stænglerne og bladene, som i foråret afgiver gyldent eller rustfarvet støv. Senere får planten sorte vintersporer i mængder. Kan også angribe andre planter, men ses oftest på birk og roser. Skjoldlus: Typisk problem på citrustræer og andre 'transport-planter'. Det er svært at se dem. De er camoufleret så man kan tro der er tale om et sår eller skud. De ligner, som navnet antyder, et skjold med en . De er ca. 0,5-0,8 cm lange og lidt smallere. De sidder midt på grene og fingertykke stammer. Pil dem af, hvis du kan. Dup dem evt. med sprit, og skræl dem af med et barbérblad eller lignende. Snegle: Slim og glinsende striber på urteagtige vækster som sommerblomster, rodfrugtstoppe og køkkenurter. Nogle gange med afspiste og hullede vækster til følge. Ofte sidder de synligt i planterne ved skumring og på fugtige sommeraftner. Ved at samle sneglene ind i en spand, kan man tælle dem, og danne sig et overblik over problemets størrelse. De indsamlede snegle overhældes med kogende vand og graves ned i et hul i jorden. Derefter vurderes omfanget af problemet. Sod-skimmel svamp (Branddug): Ligner sort sod eller pulver på planten. Man undrer sig over hvorfra snavset kommer, når man ikke kan se nogen kilde til det i nærheden. Skimmelsvampen kommer dog af sig selv, som en luftbåren spore. Kommer oftest i kølvandet på en luse-plage. Dele af planten har været dækket af afføring fra lusene: Honningdug. Sod-skimmel gror på honningduggen. Det er ikke pænt, og tørres evt. af med en fugtig klud. Spindemider: Oftest opdager man et lille tæt spind på et agurkeblad, eller i en potteplante, mellem et skud og bladhjørne, eller mellem to blade. Hvis man ser godt efter, kan man se bitte små, knappenåls-spids store gule pletter på bladene, hvor der er angreb. Spindemiderne ligner små 'edderkopper', der vandrer hen af spindet og bagsiden af løvet. I det tilfælde, man opdager det i god tid, er angrebet ikke så svært at det har skadet planten, og derfor kan det sagtens betale sig at forsøge at redde planten, men i svære tilfælde, hvor planten er spundet ind, og der svinder farve fra løvet, skal der skrappere midler til, og det er både smitsomt og kan være svært at få bugt med. Stråleplet: Svampesygdom som angriber løvet, ses oftest på roser, som udvikler sig med større, uregelmæssige, døde plamager på løvet. Herfra breder strenge af sporer sig. I plamagerne kommer sorte pletter hvor de døde celler var. Svamp: Mange forskellige svampe huserer i haven/planterne i perioder. Det giver alt fra misdannede skud på nyvæksten til hvid skimmel-agtig overflade på løvet (meldug) til små blærer med rødbrun væske i (rust) og sort-gule pletter på løvet (stråleplet). Visnesyge er også en svamp. Svidning: Frosten kan bide, også på planterne. Især på roser og stedsegrønne bladplanter kommer frostsvidninger tydeligt frem efter strenge vintre (se også frost). Sørgemyg: Rodspidser på planterne bliver ædt af. Somme tider ses det næsten ikke på rodens struktur, men ved kraftigt angreb mangler alle de lyse, nye rodspidser, der forsyner planten med vand, og det forhindrer at væksten kan overleve. Skadedyret er larven af en lille micro-myg. Larverne er glasklare med mørkt hoved, ca 0,5-1,5 mm lang. Trips: Denne form for udyr er sværere at definere entydigt. De laver et sølvgråt skær i pletter, som vokser til 'døde pletter' især på peberfrugt og blomster. Man skal næsten se de små sorte dyr sidde og lave huller i blomsterne, for at være sikker. Når man først kender symptomerne, kan man ofte pludselig se at der er trips i mange planter. De er ca. 1,5 mm lange, og rasper hul i blomsternes overside, og efterlader kronbladene med et eller flere slatne blade eller sår som indtørrer med en bleg og kedelig farve til følge. De sværmer ofte i sommerperioden, og kommer derfor også ofte i øjet eller munden. Tørke: Tørke i vintermånederne giver sig ofte til udtryk ved sammenrullede, visne, gråbrune blade og indtørrede grene og knopper. Ses ofte på stedsegrønne bladplanter og roser, der har stået vindudsat og fået bar frost og tørke. Ofte vil planten skyde igen nedefra, idet roden vil være intakt. Løvfald og slapt sovende løv, på et meget tørt tidspunkt, kan være tegn på at løvfældende planter beskytter roden, ved at koble løvet af. Det mindsker fordampningen fra træet, og giver roden pusterum til at få samlet væske til en ny løvproduktion. Det kan også være tegn på at rødderne er beskadigede. Hvis roden er blevet spist af mosegrise, sørgemyg eller andet utøj, er resultatet det samme, planten vil da ikke kunne komme sig, men blot dø. Er den først død, kan den graves op, for at konstatere om roden er intakt eller beskadiget. Uld-lus: Endnu en plage, hvor navnet næsten beskriver symptomet: Uldne/lodne små pletter på planten, som derudover bevirker at planten bliver fedtet og ulækker. Ved kraftige angreb bliver der store vat-totter, som sviner og fedter i en stor radius fra planten. Kan være smitsom, så planten bør stilles for sig selv 'i karantæne' efter behandling, indtil man er sikker på at den er helt fri for lusene. I kølvandet på luseangrebet kommer ofte sod-svamp. Det er en skimmel, der gror på honningduggen som er afføring fra lusene. Ved svære angreb bør det vaskes af med f.eks. insektsæbe, da plantens vitale processer ellers kan hæmmes så meget, at den er truet på livet. Viklere: Natsværmer-agtigt lille insekt, der sværmer i de mørke timer i forsommeren, lige efter at frugtsætningen på træerne er blevet fin og synlig. De arbejder på den måde, at hunnen kravler op af stammen/stilken, og hannerne kommer flyvende. Æg lægges i frugten, ofte ærter, blommer eller æbler, der er umodne, men efterhånden som de modner, rådner de, og genererer dermed fugt, varme og mad til larverne inden i. Visnesyge: Rammer i disse år især Klematis og der er også 'visnesyge', der rammer frugttræer, især kirsebær/blomme-sorter og en der rammer rhododendron og beslægtede planter. Igen er navnet meget rammende: Planten sår bare der og visner, midt i en ellers fin og lovende vækst. Klematis: (Klematis-visnesyge)Der er grund til bekymring! Det er en svamp, og den spredes med sporer og den rammer ofte igen og igen. Planten overlever ofte de første par visninger, men får sværere og sværere ved at klare sig. Her er forebyggelse også vigtig. Der findes resistente sorter på markedet, men det er ret nyt. Mange tror at planten så bare er død, og skal skiftes ud, men sygdommen rammer oftest kun overfladisk, og selve planten og roden er intakt, og skyder villigt igen. Kirsebær/blommefamilien: (Grå monilia) Der er grund til bekymring! Det er en svamp, der spredes med sporer i vinden og angriber blomsterne og trænger derfra ind i grenene. De døde partier af træet smitter derefter, så svampen rammer ofte træet påny, angriber det stykke for stykke. Planten overlever ofte de første par visninger, men får sværere og sværere ved at klare sig. Der bør forebygges mod nye angreb. Unge podede frugt og prydtræer, som angribes, må oftest skiftes ud, idet de sjældent klarer sig. For at angrebene ikke skal komme igen, om det er fra de blade, der er visnet og faldet af, eller fra en anden smittekilde, bør jorden holdes fri for gammelt løv, eller skiftes helt ud, hvis der skal plantes en ny af samme plante-familie, som stod der før, og lod sig angribe. Rhododendron: (Phytophtora ramorum) Hele planten eller store dele af planten visner. Der er ikke tale om tab af blade eller visne knopper, nej, hele grene står og skrumper ind med løvet på. De visnende dele eller hele planten fjernes, jorden omkring skiftes ud og fjernes og der holdes skarpt øje med omkringstående rhododendron og viburnum planter. Er der tale om en nyanskaffet plante, så ring til den, der har givet eller solgt dig planten og giv et praj om din mistanke. Det kan forhindre andre angreb. Øresnudebiller(Billet-klippere): Stedsegrønne buske får et angreb, kort efter at der er kommet nye bladplanter ind i haven. Med ombord har der været en billet-klipper, som bor i jorden, men kommer frem om aftenen og natten. Den æder fra bagsiden af bladet i en halvcirkel, med grimme, hullede blade til følge. Bekæmpelse skal finde sted på rette tid af døgnet for at have den ønskede effekt.
Vil du studere de forskellige sygdomme nærmere, henviser vi til den rigt illustrerede side:
|
|
Send e-mail til
Steen@greenConsult.dk med spørgsmål
eller kommentarer om dette Websted.
|