|
|
|
|
Den klassiske, hurtigt spirende og hurtigt voksende græsblanding, specielt velegnet til arealer med stor slitage og som klippes ofte. Velgødet kræver denne plæne klipning 1-2 gange ugentligt, og udmærker sig med en god evne til at brede sig og vokse over slitagepletter, der måtte komme, f.eks. hvor der er dyr, legende børn eller i et område med ukrudt, som skal nedkæmpes ved klipning. Den er mindre vintergrøn og breder sig mere aggressivt end oftest ønskeligt i områder med bede, hvor kanterne skal holdes klippet eller i forbindelse med belægning, f.eks. mellem armeringssten. Klippes plænen ikke regelmæssigt eller ofte nok, bliver der gule og tynde pletter i plænen, mens den, i velholdt tilstand, er superfrodig, flot og nydelig. Der fås forskellige varianter af græsblandinger med samme egenskaber som denne, af forskellige mærker og navne, men de rækker normalt til 30-40 kvm. pr. kg. Til reparation eller renovering anbefales det at man anvender samme græs som oprindeligt udsået, eller så tæt på, som muligt. Er der en rest tilovers når såningen er fuldført, kan den gemmes, og anvendes til reparationer i flere år, hvis den opbevares tørt og køligt. Nogle steder tilbydes speciel renoveringsgræs eller reparationsgræs, som basalt set blot er en hurtigt spirende græs, med tilsat gødning. Det er ikke anbefalelsesværdigt at anvende disse blandinger, idet man får et bedre resultat, til en billigere pris, ved at anvende græsfrøet for sig og først efter første klipning af det nyspirede område, give området gødning. Er området allerede blevet gødet, tidligere på året, gives ikke gødning før resten af plænen skal have igen. |
|
Send e-mail til
Steen@greenConsult.dk med spørgsmål
eller kommentarer om dette Websted.
|